Lilians patchwork side

Jeg har syet patchwork siden 1990. Både i hånden og på symaskine. I starten blev det ikke til så meget, men efterhånden som børnene er blevet ældre, fylder min hobby mere og mere.

Nu går der sjældent en dag, hvor nål og saks ikke er i sving. Ofte har jeg også flere forskellige ting i gang samtidig.
Det sjoveste er at sy i rester. At se hvordan arbejdet hele tiden ændrer sig undervejs. Det er aldrig helt til, at vide hvordan det færdige resultat bliver.
Det er da også sket, at jeg er blevet så grebet af arbejdet, at det der skulle have været en indkøbstaske, ender med at blive et slumretæppe.

Det er da også blevet sværere, at passere en butik med stof, uden at få et eller andet med hjem, selvom det bestemt ikke er stof jeg mangler.
 
Jeg håber med denne side, at kunne inspirere andre patchworkere. Det vil også glæde mig, hvis du har lyst til at komme med kommentarer eller forslag til nye ting, som jeg kan kaste mig over.

Hertil kan du bruge min e-mail.